onsdag den 10. september 2014

Hvorfor så nervøs...?

Jeg ved ikke om jeg har fortalt det, men jeg går i et screeningsprojekt for brystcancer, da jeg familiært og genetisk er disponeret for sygdommen.
I dag var vi nede og få svaret på Ultralyd, mammografi og MR-scanning. Jeg nåede faktisk at blive voldsomt nervøs for det i går og det er jeg ellers ikke. Nok fordi jeg er den fødte optimist og 1, ikke gider at tage sorgerne på forskud og 2, ved med mig selv at de ikke vil finde noget, når jeg ikke selv har fundet noget.
Men denne omgang var første gang jeg blev screenet efter vi har fået Gry, og netop vores lille Gry og ideen om at nu har vi to vidunderlige guldklumper, har måske gjort mig lidt mere ængstelig for, at noget skulle være i vejen, end normalt. Min egen dejlige mor var kun 28, da hun fik brystcancer første gang og om en måned er jeg 28. Ja der har været mange tanker forbifarende i mit hoved de sidste par dage, men...

Der var ingenting. Selvfølgelig var der ikke det, men pyha hvor er jeg lettet :-)
Så nu er dén lille bekymring ryddet af vejen. Dejligt dejligt.....

I morgen skal jeg med mine unger ind til min skønne veninde i KBH og det glæder jeg mig helt skørt meget til.
Og så tror jeg mit lettelsens overskud, også går ud over lidt klippeklistre og mine loppefund i aften.

Må lykke og held også være der for jer når i har brug for det.  

Ingen kommentarer:

Send en kommentar